Astrid Krag
Sundhedsminister
Lars Jensen havde et glimrende indlæg på Sundhedspolitiker.dk den 10. maj 2011 omkring sundhedsvæsenets ”ansvarsfrihed”, der med al ønskelig tydelighed sætter fokus på en af sundhedsvæsenets ”ømme tæer”.
Desværre er det ”kun et lille hjørne” som dog kan bruges i anskuelighedsundervisningen af Danske patienters retsstilling.
Kun få, der klager over sundhedsvæsenet, er så ihærdige, at deres sager når ind i retsvæsenet. Når det endelig sker, bliver sagerne ofte overdraget til RETSLÆGERÅDET, hvis afgørelse som regel kan aflæses i rettens endelige vurdering.
De færreste danskere har kendskab til retslægerådets sammensætning og formål:
Lov nr. 60 af 25.03.61 om reslægerådet.
§ 1. Retslægerådets opgave er at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder der overfor rådet kan fremsætte begæring om afgivelse af skøn, og i hvilke sager dette kan ske.
§ 2. Rådet består af indtil 12 læger. Det arbejder i 2 afdelinger, af hvilke den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.
Først skal man henlede opmærksomheden på:
Hvor er patienternes retsstilling når klagesystemet ikke betjener sig af reelt uvildige personer, der er retsligt forpligtiget til at vurdere sagerne ud fra deres usmittede faglige viden?
Svar: Danske patienters retssikkerhed eksisterer ikke.
Ingrid Enert