Sundhedspolitiker.dk

Trods tilsagn fra indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder om besvarelse på vores brev den 13. august 2010 er det fortsat ikke lykkedes os at modtage dette.

Vi har flere gange efterfølgende forsøgsvis henvendt os til diverse folketingsmedlemmer og ministre med påstand om lovbrud – fortsat uden resultat.

Vi tillader os derfor, med henvisning til tidligere fremsendte breve med dokumentation (om klart lovbrud samt vildledende oplysninger til folketinget fra tidligere sundhedsminister Jacob Aksel Nielsen, jf. ministeransvarsloven), at rette opmærksomheden mod de sidste ugers medieomtale af diverse problemer i vores sundhedssystem, herunder sagen om fejlmedicinering bragt på TV2.

(MEGET VIGTIGT: Læs venligst vedlagte fra forespørgselsdebat og svar i Folketinget samt henvisning til diverse lovgivning samt Lægeforeningens information til medlemmerne).

Bekymrende stort antal klager
Ifølge Patientklagenævn/-skadeforsikring/-ankenævn har man de sidste år modtaget et betragteligt stigende antal klager. Dette er eller burde i sig selv være særdeles bekymrende.

MEN i den sammenhæng mangler der i høj grad oplysning om, hvor mange (eller hvor få!), der ved sagsbehandling får medhold efter afgørelser truffet af ”papirlægerne” i de respektive nævn, som ifølge Sundhedsstyrelsen arbejder uden for autorisationsloven!

Det fremgår af tidligere årsopgørelse fra Patientklagenævn/-skadenævn/-ankenævn, at kun ca. en 1/3 - 1/4 af de indkomne klager får medhold! Er de resterende 2/3 - 3/4 af fejlbehandlede patienter hypokondere eller kværulanter?

Fejlmedicinering for 4-6 milliarder
Yderligere fremgår det, at 70-160.000 indlæggelser er forårsaget af fejlmedicinering, hvilket angiveligt skulle koste den nette sum af 4-6 milliarder af skatteborgernes penge, udover de menneskelige omkostninger!

Et stort antal ældre personer repræsenterer disse indlæggelser, hvor bl.a. svimmelhed med faldtraumer til følge ofte er en hyppig foreteelse. Mange andre bivirkninger kan som bekendt give alvorlige følger, sågar med døden til følge. Sidstnævnte gruppe af ældre patienter må antages at være ude af stand til at klage eller søge erstatning og således være udelukket fra at få hjælp.
Hvor mange af disse 70-160.000 fejlmedicineringer mon er anmeldt til Patientklagenævn m.f?

Burde udløse bøder
Til sammenligning kan man notere sig, at tilsyn på arbejdspladser/firmaer fra f.eks. Levneds-middelkontrol, Arbejdstilsyn, der måtte finde fejl iht. lovgivning inden for det pågældende område, udløser klækkelige bøder.

En erkendt fejlrate i sundhedssystemet i ovennævnte størrelsesorden er total uacceptabel og kan ikke ”undskyldes” som utilsigtet hændelse/travlhed osv. og bør tilsvarende udløse bøder eller sanktioner.

Protest
Tiden er inde til, at vi alle protesterer mod:

• At klagesystemets papirlæger, inklusive Sundhedsstyrelsens egne læger, dækker over ansatte i egne rækker.
• At der foretages sagsbehandling af samme papirlæger med manipulation af journaloplysninger m.v.

 
Brigitt Breum
Tidl. lægesekretær på sygehus

Ingrid Enert
Tidl. sygeplejerske på sygehus


_______________________________________________________________________________________
BILAG:
Som det fremgår af nedenstående findes der ingen undtagelser eller lovgivning for de administrative ansatte læger (”papirlæger”) eller de omtalte undtagelser i ”visse situationer”.
_______________________________________________________________________________________
Besvarelse af spørgsmål nr. 59 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 10. december 2007
 
Spørgsmål:
"Ministeren bedes redegøre for, om det kun er lægelovens undtagelser der kan begrunde, at en læge i bestemte situationer kan være undtaget fra at skulle overholde lægeløftet og dermed de lægeetiske ansvarsregler?"
 
Svar: (forkortet):
Styrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, i hvilke funktioner en læge ikke anses for at udøve lægefaglig virksomhed og dermed bl.a. ikke at være omfattet af autorisationslovens §§ 17 og 20.
 
Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand.
 
Der er derfor ikke tale om lægefaglig virksomhed i relation til læger, der er ansat i administrative stillinger (såkaldte papirlæger), for eksempel i centraladministrationen eller regionernes forvaltninger, hvis der ikke består et læge/patientforhold i det konkrete tilfælde. Det er ikke ansættelses-forholdet, der er afgørende, men lægens virke. Speciallæger eller lægekonsulenter, der som ansatte i kommunernes socialforvaltning afgiver udtalelser er heller ikke omfattet af autorisationslovens § 17 i forbindelse med udarbejdelsen og afgivelsen af deres udtalelser, hvis der ikke består et læge/patientforhold. Lægerne er i denne forbindelse at betragte som andre medarbejdere i socialforvaltningen, der arbejder under ansvar for arbejdsgiveren. Deres skriftlige voteringer i enkeltsager betragtes ikke som lægeerklæringer efter autorisationslovens § 20. Det samme gør sig gældende for de vurderinger, læger udarbejder i f.eks. klage- og tilsynssager, i Retslægerådet m.v., i de tilfælde, hvor der ikke består et læge/patientforhold.”
_______________________________________________________________________________________
Besvarelse af spørgsmål nr. 247 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund¬hed og forebyggelse den 27. februar 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Line Barfod (EL).
 
Spørgsmål:
"Ministeren bedes uddybe svaret på spørgsmål 59, og oplyse hvor i lovgivningen det fremgår, at en autoriseret læge, der virker som lægekonsulent ikke under udøvelsen af denne virksomhed har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, som en autoriseret sundhedsperson i øvrigt skal udvise under udøvelsen af sin virksomhed i henhold til § 17”.
                                                                                        
Svar:
Jeg (sundhedsministeren) har fra Sundhedsstyrelsen modtaget nedenstående udtalelse, hvortil jeg kan henholde mig:
 
”Styrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 59 og skal indledningsvist bemærke, at regulering af sundhedspersoners faglige adfærd tidligere fandtes i en række individuelle autorisationslove vedrørende de enkelte faggrupper, herunder i lægeloven. Med indførelsen af autorisationsloven (lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed), som trådte i kraft den 1. januar 2007, blev bestemmelserne i disse love imidlertid samlet i en fælles autorisationslov.  
Sundhedsstyrelsen fører ikke tilsyn med læger, når disse ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed, hvilket vil sige virksomhed, der ikke indeholder konkret patientbehandling. Forudsætningen for lægefaglig virksomhed i autorisationslovens forstand er således, at der består et læge/patientforhold, dvs. at en læge deltager i eller har ansvar for patientbehandling i bredere forstand – dvs. udøver lægegerning. Ordlyden af autorisationslovens § 17 er en videreførelse af blandt andet den tidligere lægelovs § 6, hvoraf det fremgik, at en læge under udøvelsen af sin gerning er forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. I bemærkningerne til det oprindelige lovudkast blev det anført, at bestemmelsen var en naturlig følge af selve lægekaldet, at være befolkningens hjælper i sygdomstilfælde, og at en læge ved patientbehandlingen altid bør udvise den størst mulige omhu og samvittighedsfuldhed”.
_______________________________________________________________________________________
”Pudsigt” nok har Lægeforeningen en anden udlægning af lovstoffet, nemlig sv.t. Karnovs:

- Ved en lægeattest forstås enhver skriftlig udtalelse/papir om en persons sundhedstilstand eller dødsårsag, som udarbejdes til brug i retsforhold. Uden for attestbegrebet falder således epikriser, lægebreve og udskrivningsbreve, som har til formål at sikre god dokumentation og kommunikation om konkrete behandlingsforløb. Juridisk set er der ingen forskel mellem en lægeattest og en lægeerklæring. Lægers erklæringer kan have betydelige retsvirkninger og økonomiske konsekvenser og anvendes fx. hyppigt såvel inden for social- og sundhedslovgivningen som ved stillingtagen til berettigelse til helbredsbetingede ydelser, forsikringsforhold og på arbejdsmarkedsområdet. Der er derfor stærke samfundsinteresser forbundet med lægers attestafgivelse.
_______________________________________________________________________________________
- og:

 Autorisationslovens § 20, stk. 1 (lov nr. 1350 af 17. december 2008) pålægger derfor under strafansvar læger at udvise både omhu og uhildethed (det vil sige objektivitet) i forbindelse med attestudstedelse.
_______________________________________________________________________________________
- og:

Afgivelse af urigtig erklæring kan straffes efter straffelovens §§ 162, 163 og 175, stk. 1 (lov nr. 1168 af 6. november 2008). Strafferammen omfatter såvel bøde, hæfte og fængsel i helt op til 3 år.
_______________________________________________________________________________________
Sundhedsloven Afsnit I
Kapitel 1
Formål og opgaver m.v.
§ 6. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning og til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.
 
Om lægeautorisation:
§ 27. Autorisation som læge meddeles den, der har bestået dansk lægevidenskabelig embedseksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2 og 3. Den, der har bestået dansk lægevidenskabelig eksamen, skal over for et lægevidenskabeligt fakultet have aflagt lægeløftet, før autorisation kan meddeles.
Stk. 2. Ret til at betegne sig som læge har kun den, der har autorisation som læge.  
Stk. 3. Ret til at udøve lægevirksomhed, jf. § 74, har kun den, der har autorisation som læge.

Kapitel 5  
Pligter m.v.
Omhu og samvittighedsfuldhed
§ 17 (32) En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.
(32) Bestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i de 14 hidtil gældende autorisationslove og den fastsætter sundhedspersonen faglige forpligtelse ved udøvelse af dennes virksomhed. Sundhedspersonen skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket vil sige at sundhedspersonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard på området. (Karnov)
Erklæringer
§ 20. (35) En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed.
(35) Bestemmelsen i stk. 1 stammer fra lignende bestemmelser i lov om udøvelse af lægegerning. Bestemmelsen udvides nu til at gælde alle autoriserede sundhedspersoner. Erklæringer er skriftlige udsagn om en persons sundhedstilstand eller årsag til en persons død, som efter sit indhold er bestemt til at finde anvendelse i retsforhold. Efter bestemmelsen kan autoriserede sundhedspersoner drages til ansvar for manglende omhu ved udfærdigelse af erklæringer, hvilket indebærer, at også uagtsomme forhold kan medføre f.eks. kritik fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. (Karnov)
_______________________________________________________________________________________