Astrid Krag
Sundhedsminister
Jeg skriver dette brev efter jeg er blevet bekendt med den dårlige nyhed om lukning af Fodterapi afdelingen på Gentofte sygehus. Der er tale om en afdeling, hvor der bliver udført behandling af blandt andet sukkersygepatienter, og desuden er der tale om en afdeling, hvor fodterapeuterne igennem 25 år har udviklet nogle fantastiske og ret billige aflastninger, indlægssåler og ortopædisk fodtøj. Disse har været med til, at mange patienter har undgået amputationer og dermed bevaret deres livskvalitet og derudover har det danske samfund kunnet spare en masse penge til blandt andet operationer og genoptræning af patienterne.
Jeg har gennem mine mange år inden for fodterapi erfaret, at de små aflastninger, indlægssåler og ortopædisk fodtøj har været til stor gavn for patienterne.
Jeg kan simpelthen ikke forstå ideen bag denne lukning, idet denne lukning på sigt vil koste det danske samfund mere og dermed ikke give besparelser.
Jeg håber, dette brev kan være med til, at de ansvarlige vil tænke sig om endnu engang inden det bliver for sent.
Mvh.
Statsaut. Fodterapeut
Mehrshad Raouf